Velkommen til MigrAID

Uddannelse af Sociale Partnere I Etnisk Diversitet i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere: MigrAID ved VIFIN

Den stigende tilstrømning af flygtninge og immigranter fra tredjelande til EU, og den fortsatte interne migration af EU borgere fra et medlemsland til et andet, har medført større etnisk diversitet i den europæiske arbejdsstyrke. Ifølge en Eurofound rapport (Eurofound 2015:1), udgjorde immigration af ikke-EU borgere, i 2015, halvdelen af væksten i arbejdsstyrken de seneste 5 år. Ligeledes boede 2.7% af EU’s befolkning i 2014, i et andet medlemsland end deres eget (EY, 2014).

Set i den kontekst udgør håndtering af etnisk diversitet og integration på arbejdsmarkedet en kæmpe udfordring for EU. Der er fortsat etniske uligheder i arbejdsstyrken og manglende opmærksomhed på området, fra såvel arbejdsgivere som ansatte. Etniske minoriteter og ansatte immigranter er mere sårbare overfor diskrimination (Kirton and Read, 2007:134). De har mindre adgang til uddannelse og træning, og de er underrepræsenterede i beslutningspositioner i fagforeninger (ibid: 134). Samtidig kan kulturelle forskelle mellem den ansatte og arbejdsgiveren, eller mellem de ansatte internt, føre til et kommunikationsproblem, grundet manglende færdigheder i, og opmærksomhed på, multi-kulturelitet og håndtering af etnisk diversitet.

På grund af alle disse faktorer, udgør etnisk diversitet en kompleks udfordring. Fagforeningerne og arbejdsgiverne spiller en kritisk rolle i den sammenhæng. Fagforeninger har behov for at erhverve sig specifikke færdigheder og  viden, og skal være opmærksomme på lighedstanken, for at imødekomme alle medlemmers interesse, og for at have en frugtbar effekt ift. diversitet og fremme af integration på arbejdsplads niveau.

Arbejdsgivere skal være opmærksomme på problemet, samt have viden om håndtering af etnisk diversitet og færdigheder til at fremme dagsordenen på virksomhedsniveau.

Begge parter har behov for at erhverve sig færdigheder i konfliktløsning, og viden om relevant lovgivning, samt kendskan til de gode eksempler og erfaringer. Det primære formål med projektet er at adressere de behov ved at tilføre viden og færdigheder til parterne, primært fagforeninger og arbejdsgivere, med det formål at fremme migranters integration i SMV’er i de 5 partnerlande, Cypern, Grækenland, Italien, Frankrig og Danmark.

Partnerne besluttede sig fra starten på at fokusere på SMV’er, da de har nogle særegne egenskaber, derunder at deres rolle i den europæiske økonomi, og andel af arbejdsstyrken er massiv.

 I 2014 havde europæiske SMV’er næsten 90 mio. ansatte, hvilket svarer til 67% af den samlede arbejdsstyrke (European Union, 2015:3). Ikke desto mindre er der i litteraturen langt større fokus på lighed og diversitet i større virksomheder, end i SMV’er (Kirton and Read, 2007: 132).

Men, arbejdsstyrken i SMV’er udgør nogle af de mest sårbare og dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet, og der er en overrepræsentation af etniske minoriteter og immigrant arbejdere (ibid:132). Samtidig er ligestillingslovgivningen ikke anvendelig i SMV’er grundet det uformelle og unitære medarbejderforhold (Woodhams et al, 2004).

Selvom det gør de sociale partneres rolle endnu vigtigere, så formår de ofte ikke at udfylde den rolle, da de berørte medlemmer ofte har et lavere medlemskab i fagforeningen og grundet organiseringen i virksomheden, sammenlignet med større virksomheder.

Projektet betragter håndtering af diversitet i SMV’er, overordnet, som et europæisk anliggende, selvom der også er nationale politikker der har indflydelse. Men mere og mere bestemmes via fælles EU direktiver og regulativer. Der er samarbejde på tværs af landene også en afgørende faktor for at projektet kan få betydning.

I samme kontekst, er et andet af projektets mål udveksling af viden og best-practice mellem partnerlandene.

Det overordnede mål med projektet er at hjælpe fagforeninger og virksomhedsrepræsentanter med at indhente viden og udvikle færdigheder til at håndtere etnisk diversitet, for bedre at sætte dem i stand til at fremme arbejdsmarkedsintegrationen og ligestillingen i europæiske SMV’er. Også for at hjælpe dem til at udvikle interkulturelle kompetencer og konfliktløsningsevner.

Udover de sociale partnere, der udgør den primære målgruppe, vil projektet inkludere et træningsprogram til voksne immigranter. Det drejer sig om et introduktionskursus, med det formål at styrke immigrantens kompetencer ift at blive integreret på arbejdsmarkedet.

På denne måde giver projektet også træningsmulighed til de svageste. Projektet vil også styrke VET undervisernes færdigheder ift. håndtering af etnisk diversitet, ved at udvikle relevante materialer og gøre dem tilgængelige for alle. Tilgængeligheden af materialerne vil blive sikret ved at uploade dem til en uddannelsesplatform  der er tilgængelig for alle.